søndag den 1. januar 2012

Ligbrændinger


1. januar 2012.
Toget kom til Varanasi station tidligt om morgenen. Vejret var fugtigt og koldt. I Dehli havde vi mødt et par, som anbefalede et hotel centralt i byen. Vi fik en taxi derhen og fik vækket værten og fik et værelse. Så snart det var lyst fik vi morgenmad på hotels restaurant og gik ned til Ganges.
Inden længe blev vi overfaldt af en "sælger" og vi har inde i en tørklædebutik - dvs. et rum hvor de boede og samtidig solgte silketørklæder.


Ved et besøg i Indien er man kommet langt hjemmefra, ikke bare de 8000 km man fysisk er væk, men også den måde de lever på, får alting til at synes anderledes. Der er så store kulturelle forskelle, at det på ingen måde kan sammenlignes med en tilværelse i Danmark - og måske er det nødvendigt selv at opleve landet for helt at kunne forstå, hvordan det er. Noget af de som er helt anderledes er den måde kan afslutter et liv på.


Den lille ligbrændingsplads hvor alle religioner kunne blive brændt. Der er gang i et mellem kaste brænding, mens de er ved at bygge bål til en højkaste på forhøjningen.
Ganges er et af de mest hellige steder i Indien hvorfor mange gerne vil brændes der og dermedblive så frelst at de kan komme i himlen og slippe for at blive genfødt.
Man kan tro, at religøse ritualer også her er udspunget af en praktisk foranstaltning da der er 1,2 mia. indere og det vil kræve rigtig meget plads, hvis de alle skal have lov til at få en gravsted i 25 år som vi har det i DK. Der er så mange brændinger, at der brændes døgnet rundt på begge pladser.

I Indien er brændinger kun for mænd, kvinder er ikke med, da mange af dem ofte har svært ved at klare sig alene, og derfor kan finde på at kaste sig på bålet og brænde med. Desuden er det bad luck for den dødes karma, hvis der er nogen, der græder under brændingen og den slags er kvinder jo kendt for at gøre i tide og utide ;-)
Hvor man kan blive brændt ved floden bestemmes af hvilken kaste man tilhører. De kasteløse (de urørlige) bliver brændt helt nede ved floden, de næste lidt længere oppe, de med noget højre kastestatus på den første forhøjning og de højeste kaster helt oppe på toppen.

De fleste lig er klædt i et hvidt klæde, og bliver båret på skuldrene af familien sønner. Der bliver sunget og danset på vej ned til floden. Liget ligges i vandkanten for at alle kan fylde helligt vand i munden på den døde før brændingen - 6 håndfulde hver. Det er sådan, at sjælen sidder i hovedet og skal flyve væk, derfor skal hjerneskallen helst revne under brændingen, hvilket den nemmest gør hvis der er rigelige mængder af vand (vand koger ved 100 gr.). Derefter bæres liget til den tildelte plads hvor der er lagt træ og der fyldes op med yderligere træ uden om og over liget. Mængden af træ afhænger af hvor mange penge familien har og der betales pr. kg. Sandeltræ er det fineste og dyreste. Vi så et enkelt lig som ikke var svøbt i et klæde og der ikke var så meget træ at det kunne dække den døde mand.
Det hældes olie over liget og den ældste søn tænder. Sønnen kan kendes ved at hans hoved er helt glatbarberet undtagen en lille tot øverst på hovedet.

Et lig bærnder derefter nogle timer til det meste er væk - resterne bliver smidt i Ganges floden.

Nogle behøver ikke at blive brændt idet de er rene på forhånd og kan sejles ud og smides i floden uden den dyre brænding - det
- børn
- gravide, der er rene pga. de ufødte barn
- præster - de hellige mænd
og så de urene
- spedalske
- de som er døde af slagebid

Badende i Ganges - det siges at de ikke bliver syge hvis de bader i det hellige vand og alle ens synder bliver forladt derfor valfarter mange pilgrimme hertil - gad vide hvorfor så mange hellige har behov for at få vasket deres synder væk?

Samling af bambuspinde, som bruges til at bære den døde ned til vandet på - de kan sagtens sælges igen.


Mellem ligene går køer og hunde rundt.

Dagen efter gik vi hen til den store brændingsplads hvor kun hinduer kan blive brændt. Det er et rigtig stort område med mange bål som brænder hele tiden og der hvor de mange præster er.
Ligbrændingerne foretages at kasteløse, som har det som deres job. De er ofte ganske velhavende men bliver aldrig højere kaster og er stadig de urørlige.
Den store brændingsplads - det billede er da en tyver værd
Det er ikke tilladt at fotografere nede ved floden.. Gitte tog alligevel et billede og fik en "dummebøde" på 200 rb. svarende til ca. 20 kr. En anden turist ville samtidig tage et billede men nåede det ikke og slap for at betale for et kilo helligt træ. Så er det jo prøvet.


Ganges er et område som skal besøges igen på en rejse med lidt mere tid i den nordlige del.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar