De indiske skoler


I Coimbatore strandede vi uden at ville det i en dag og skulle finde på noget at opleve. Vi fik fat i en tuk-tuk og bad om at blive kørt til en indisk skole. Det kunne han sagtens klare. Den første skole vi har på var en privat skole. Inspektøren, som ville fortælle os omkring hvordan skolesystemet var opbygget, var til frokost. Vi gik igen, efter at have talt lidt med sekretærene, da det ville vare flere timer før hun var tilbage. Ved siden af lå en rigtig stor skole med ialt 2300 elever. Det var en samlig af 1 offentlig og 2 private skoler. Det er tydeligt at der er forskellige skoler idet uniformerne er forskellige i farve og udseende.



De fleste var fra den grønne skole lige her, men der var også børn med røde og blå uniformer. Hver skole sin uniform. Det er altså så sjovt at se på de der hvide mennesker - og især Sidsels hvide krøller.

Det ville allesammen rigtig gerne med på et foto og gjorde denne dag voldsom meget af at hilsen på skolelederne med et "good afternoon sister".
Vi kom ind i et lokale hvor en søster kom og talte med os. Vi fortalte at vi gerne ville se skolen og høre om deres skolesystem. Søsteren bad og vente til der var en leder tilstede. Tuk-tuk guiden synes nu at der nok var mulighed for at tjene yderligere og forlangte at få dobbelt betaling hvis han skulle vente på os. Han fik besked på at de sagtens kunne køre og vi ville selv finde tilbage til hotellet. Det var ikke det svar han havde havde håbet på og han truede os med at han ville ringe til politiet hvis vi ikke betalte ham. Så blev jeg da lige nød til at hæve stemmen og bede ham og at forsvinde eller ville jeg kontakte politiet - så forsvandt ham med sine 150 rb. som aftalt. Vi så os lidt omkrig da vi kom ud fra skolen for at se om de ventede på os et sted - det gjorde de ikke.



Vi fik serveret te mens vi ventede på lederen var ledig - hun havde møde med andre skoleledere over Skype

De fleste af børnene bliver enten hentet af forældre, barnepige eller bliver kørt med en tuk-tuk hjem.

Alle hænger sin taske bag på tuk-tuk´en

Så er der nemlig plads til mange flere







og der er altid plads til en enkelt mere



En væsentlig forskel på privat og offentlig skole er at i den private skole undervises der altid på engelsk undtagen når de har undervisning i det lokale sprog - i den offentlige skole undervises der på det lokale sprog undtagen når der er undervining i engelsk. Det gør, at når de forlader skolen, er der en meget stor forskel på om eleverne kan et sprog, som sætter dem i stand til at tale med de lokale eller de har engelsk som hovedsprog og dermed kan klare sig over hele Indien. I indien er engelsk det fællessprog og derudover er der omkring 250 forskellige sprog, som bruges lokalt og ikke foståes af befolkningen længere væk. Desuden er hindi også et fællessprog. At beherske engelsk har en væsentlig betydning for at kunne blive optaget på videregående uddannelser.
At gå i en privat skole koster fra 5500 - 8000 rb. pr. år. Der er ligeledes forskel på om det er en skole for udelukkende hinduer eller en muslimsk skole.

Så selvom der er skolepligt i Indien er det klart ikke alle som kommer i skole og bestemt en voldsom stor forskel på hvilke forudsætninger de har efter skolegangen. Neha i Delhi er vi ikke i stand til at tale med endnu, uden tolk, da hun først nu begynder at få lidt undervisning i engelsk.
Da lederen kom tilbag fra sit møde havde eleverne fra de private skoler fået fri men i den offetnlige skole var der stadig undervisning - i tandbørstning uden tandbørster. De bruger bare en pegefinger så bliver den jo i det mindste ren -næste gang skaffer vi lige 70 tandbørster og noget tandpasta og tager med.



én lærer



til ca. 70 elever i pre-school









Sådan en rundvisning og en forklaring på skolens opbygning koster selvfølgelig noget. Det er såvel i Coimbatore som i resten af Inden, rigtig svært for enker at sørge for deres børn kommer i skole hver dag fremfor at tjene penge. Det er sådan at alle selv skal have sin madpakke med, men de som ikke har ret meget får udleveret en vitaminpille. Derudover arrangeres der ture for enlige og deres børn. Det gav vi et bidrag til. Så havde vi betalt vores ulandsbistand den dag.