Coimbatore

Kl. 23:15 og særdeles meget trætte efter en lang dag med meget tog ankom vi til Coimbatore, hvor vi kun havde sovet ganske lidt undervejs. Vi havde efterhånden været i Indien så længe, at vi bare sov, hvor det nu var muligt, sådan som en inder også ville gøre. Indtrykkene og varmen gør at det ofte er nødvendigt at sove lidt i løbet af en dag.

På stationen sov der mennesker overalt udenfor og indenfor - nogle var hjemløse andre bare på vej videre og de lagde alle steder. Det er sådan i Indien, at det bestemt ikke føles farligt at gå rundt som turist selvom det er nat, men alligevel er det rarest ikke at gå for meget alene ude når det er mørkt.
Det bliver tidligt mørkt - Vorherre slukker lyset kl. 18:30 og en lommelygte er et must på de kanter, for gadebelysning er der ikke meget af, og der er heller ikke altid strøm.

Vi bestemte os for at se om vi kunne få nye billetter til Goa med afgang samme aften eller hvornår det næste tog nu gik - det kunne vi altså bare ikke. Der kunne ikke købes billetter mod Goa før efter midnat, og sådan var det. Så bestemte vi os får at blive (vi blev helt radikale den nat) og ville så købe billetter til toget op mod de Blå Bjerge med afgang kl. 05:30 - det kunne altså bare ikke lige lade sig gøre at købe dem før efter kl. 04:00 - og sådan var det bare.
Vi er jo i Indien og deres regler virker ind i mellem helt tossede, og alligevel kan det ikke betale sig at diskutere det.

Vi opgav billet damen, hvilket hun ikke helt forstod. Om en time skulle hun nok sælge os billetter til Goa og ville vi ikke gerne derhen? Vi slæbte vores kufferter udenfor og fik en tuk-tuk. Den blev næsten fyldt bare med kufferterne. Han kørte os til et rigtig dyrt hotel som vi bare ikke ville betale for. Sur blev tuk-tuk føreren, han havde sikkert en aftale med hotellet, men han kørte os videre i en rasende fart til et andet hotel til 1100 rb. pr nat. Toilettet virkede og så er prisen vel rimelig, desuden var vi så trætte at vi bare ikke gad skændes mere om priser og helt ærligt 110 kr er vel heller ikke dyrt for et dobbeltværelse når der en gang imellem er varmt vand.

Vi gik i seng kl. langt over midnat og med alarm til kl., 04:00 sådan at vi på dette tidspunkt kunne tage stilling til om vi skulle op i bjergene. Ingen af os hørte alarmen men var rimelig friske da vi vågnede kl. 9 og gik ud i byen for at finde morgenmad. Alt var lidt (læs meget) kaos på dette tidpunkt. Vi vidste ikke helt hvor vi var hende, og absolut ikke hvordan vi kunne komme derfra igen, eller hvornår.
Coimbatore er en industriby, hvor der serveres indisk mad og stort set ikke andet da der ikke kommer særlig mange turister. Vi endte med at spise ved en gadebod og fik oliestegte boller med rigtig stærk dybbelse til - af den slags, som ligner noget de har vasket op i gennem flere dage - forstår altså bare ikke, at vi kan spise det.
Humøret steg da maverne ikke mere var helt tomme og vi bestemte os for at få hjælp på hotellet til at komme videre. Toget havde vi opgivet og vi kunne ikke finde en internet cafe. Indiske tog er klart noget som skal prøves, men efter et par ture er det behov helt opfyldt og vi følte ikke den helt store trang til at prøve det igen. Direktøren ville rigtig gerne hjælpe os, det er ikke sådan i Indien at han lige klarer det med et par klik på pc´en men giver helt udtryk for at det tager han sig af og vi kan så komme igen og høre om hvordan det går, om eftermiddagen. En vigtig sag forstås.
Han fik bestilt flybilletter til os dagen efter - et fly, lidt som vores x-busser, fra Coimbatore - Mumbai - Goa - en rejse på 3 timer i alt uden at man skal forlade flyet. Han fortalte os også, at man ofte kun kan få en pladsbillet til toget med 3 dages varsel, hvor de allersidste pladser bliver frigivet. Det var derfor vi var endt uden hele tiden.

At vide hvornår og hvordan vi skulle derfra gav os noget ny energi, vi opgav at komme op i bjergene denne gang og gik ud i byen.

Så er man sikker på at ludobrættet ikke bliver væk

Vi fandt en tuk-tuk og ville ud at se byen. Der var ikke nogen af tuk-tuk førene lige der, som talte engelsk og derfor fik vi en ung mand med, som talte et fint engelsk. Det viste sig at han også var en slyngel, ikke fordi han talte engelsk men han lugtede bare penge.
Vi kom ud at se et fiskemarked og mødte nogle skønne kvinder som rigtig gerne ville fotograferes sammen med os.



En skøn kvinde på fiskemarkedet.




Vi bad om at blive kørt til en indisk skole - se Det indiske skolesystem.

..... og efter besøget på skolen ville vi gå lidt i byen - den var måske ikke speciel spændende men som mange store byer  på de kanter er.

En gade i Coimbatore med en voldsom trafik og larm af cykler, tuk tuk og biler men helt uden køer i det område.

Vi gik lidt rundt på må og få og fandt ud af at vi vist var tæt på hotellet da vi spurgte om vej for 7. gang - men så fandt vi lige den lokale strygeforretning - det er jo ikke svært at stryge men at få temperaturen til at passe kan nok kræve meget øvelse. I Delhi så vi lignende forretninger hvor også strygejernet er opvarmet med kulstykker.

Strygeforretning - og det lever han så af

Tilbage på hotellet blev vi spurgt, hvor vi ville have aftensmad. Der var et spisested lige ved siden af og der ville hotellets direktør gerne bestille bord for os.Så vi oplyste spisetidspunkt og gik op på værelset. Lidt efter kom han med menukortet, hvis vi lige ville bestemme os, skulle han nok bestille, så det var klar når vi kom. I et land hvor alting laves fra bunden, virkede det meget fristende ikke at skulle vente en time på, at maden også blev lavet, efter det var bestilt.

Direktøren glemte dog at bestille det, så vi måtte alligevel vente derovre. Dog hentede de ham, så han kunne afgive vores ordre. Vi følte os meget rige der! I mens vi så spiste, stod der 3 tjenere og så på og hvis vi skulle have mere over på tallerken, skulle de nok øse op for os. Det var en meget pudsig oplevelse, men også lidt grænseoverskridende, at der stod 3 bare og så på, at vi spiste.

Efter maden gik vi tilbage til hotellet. Det var mørkt og vi havde set nok for den dag. Morgenen efter fandt vi ud af, hvorfor man skal købe modne bananer, når man bor på et værelse med aircon! De var ikke modnet i løbet af natten.

På vej med fly - her over Mumbai.

Mumbai



Slumbyen ved Mumbai - stedet hedder: det evigt smukke

Der er skrevet en bog omkring stedet. - Bag det evigt smukke.