fredag den 20. januar 2012

Landsbysmeden og andre erhverv


 At være på tur med Jerry som chauffør giver rigtig mange oplevelser både nogle han har planlagt og andre, som ikke var med i konceptet. Hvis vi spørger til et træ eller noget andet som vi kører forbi holder vi omgående stille sådan at han kan fortælle om det. Jerry har sin indtægt i de måneder hvor der er turister, som kontakter ham for at bestille en tur eller fx kørsel til og fra lufthavnen.

Sukkerrørjuice sælger
En lille forretning hvor de sælger rørsukkerjuice.


En indisk mann snakker i mobiltelefon mens han trekker en rickshaw med sukkerrør i Hyderabad, India.
Sukkerrør - vi mødte ikke denne indiske mand - men han viser så fint hvordan de oprindelige indien er blandet med moderne teknologi, der også her er en del af hverdagen.
I Indien er der nemlig flere som har adgang til mobiltelefon end der har adgang til et toilet.
Sukkerrørene er lange grove rør som presses flere gange gennem maskinen for at få al saften ud. Saften presses ned i den lille gryde og har en lidt ubetemmelig gul farve. Det er naturligvis en voldsom sød drik og derfor blandes lime i - når det er til turister kommer de dobbelt så meget lime i for at tilpasse vores smagsløb.
En drik mange indere drikker da den giver væske, og samtidig energi.


saftpresser


Der var delte meninger om smagen - de som har en sød tand elsker denne drik - blandt andet fotografen
Det er sikkert ikke nogen indbringende forretning men han forsørger sin familie ved at sælge til lokale og turister som kommer forbi.


Landsbysmeden
 I de små landsbyer kan det være svært for en håndværker at tjene nok til at forsørge sin familie. Vi mødte en smed som rejser rundt mellem landsbyer i det område i Goa. Det rygtes hurtigt på stedet når han er kommet og de lokale henvender sig for at få repareret det som de har behov for - det tager typisk et par dage hvorefter han pakker sammen og rejser videre med sit værktøj - formentlig på en rickshaw.







Kunder i butikken


Det er enorme mængder af affald i Indien, og nu så meget at de selv synes der måske skal gøres bare lidt ved det. Der er indført lidt pant på plastflaser som en del fattige samler sammen og afleverer på flaskestationer.



Mensor - daglejer.
Faren til Neha, mit sponsorbarn i Delhi, arbejder som mensor altså som daglejer. Vi har aldrig mødt ham, når vi har besøgt familien, da han dagligt skal ud for at finde sig et job.
Det er sådan, at arbejdsgiveren tilbageholder en del af lønen, hvis han har brug for arbejdskraft igen dagen efter. En dagløn for en daglejer svinger meget i Delhi får vi oplyst at 300 Rb. er normalt mens i Goa kan den være helt oppe på 6 - 800 Rb. for en dags arbejde svarende til 30 - 80 kr for en arbejdsdag, hvilket skal forsørge en hel familie da kvinderne oftest ikke arbejder. Arbejdsgiveren udbetaler typisk ½ dagløn da han da kan være sikker på at daglejerne kommer igen dagen efter. I Calangute, hvor vi bor i Goa, er der faste steder hvor daglejerne stiller op hver morgen kl. 8 i håb om at der er et job til dem denne dag.

Strandpiger.


 Nogle fattige piger fra landsbyerne er tilknyttet forskellige strandrestaturanter. Nogle steder betaler de for at få lov til at være der til restauratøren. De tjener penge på at give massage, bringe kaffe, juice osv. ned til turisterne.  Det er ikke lovligt, og de skal betale politiet ca. 4000 rb. hver måned, ellers bliver de arresteret. Vi så en pige som bare løb væk da hun så politiet idet hun ikke havde penge til at betale med. Andre går på strandene og sælger frugt, smykker, bøger osv. Den unge pige som tager sig en slapper på solsengen er omkring 18 år bor sammen med de andre i et lille hus. Der har de en fælles barnepige til at passe alle deres børn. Når turisterne tager hjem rejser de tilbage til landsbyen igen. Disse piger kommer fra en nabo stat inde i landet.

Andre går og tigger på strande fx. handicappede - det er et hårdt arbejde i den varme.

 Restauratør.

Bonty, hans kone og datter - vi besøgte dem i deres lejlighed.

Sammen med Bonty i restauranten i Main Bazar ved vores beøg i 2009

Bonty har haft restauranten siden 1984 og driver den sammen med sin bror. Der er nogle nevøer ansat på stedet og derfor mange, som skal leve af omsætningen. Stedet er rimelig velbesøgt bl.a. fordi stedet har været med i Lonely Planet, og ligger centralt i Main Bazar. Vi bruger stedet som næsten det eneste spisested når vi er i Delhi. Vores hotel er lige overfor og har ikke nogen restaurant, desuden er Bonty rigtig god til at hjælpe med at bestille togbiletter, taxi osv. og vil gerne snakke.
Vi har aldrig været oppe i køkkenet som ligger på første sal - og de skal vi nok heller ikke.

I 2009 besøgte vi ham og hans familie i deres hjem, det blev muligt da vi fulgtes med Bente, som har spiste i restaturanten gennem flere år. Bontys kone er uddannet lærer, og underviser børn hjemme efter deres skoletid.
Alt hvad hun tjener bliver sat i banken til deres datters medgift. De har kun det ene barn da hun er bange for at få endnu en pige, og ikke en dreng. Piger koster mange penge at få gift bort.

Vi talte meget under besøget om forskelligheder på vores kulturer - og hun fik sit livs chok da hun hørte at i DK kunne man få børn uden at være gift. Det havde hun dog aldrig hørt om før, og måske var det heller ikke nødvendigt at fortælle hende det.

Før besøget talte vi meget om hvad vi kunne tage med som værtindegave. Vi vidste ikke at vi ville komme på besøg i et middelklasse hjem og havde ikke noget med fra DK. Adspurgt om det ville være en god ide at købe en cd til hans datter kunne han orientere os om, at de ikke havde noget at spille på og det blev droppet. Vi lavede en kort til hende med penge som hun selv kunne købe noget for. Til hans kone ville vi have købt en buket blomster, men fandt ikke lige et sted hvor der var nogen. Da vi var i deres hjem blev det tydeligt at det ville have været uheldigt at komme med blomster. En indisk hjem har ikke pynteting som vi kender det, der er ikke små borde med vaser osv. Alle væggene er bare og der er ganske få møbler i huset og sådan kan man blive klogere. Vi sad i de få sofaer som var i den lille stue, mens Bonty og hans kone og datter opholdt sig i køkkenet og lavede mad til os så længe vi kunne proppe noget i os. Derefter kom de ind til os og spiste resterne - helt modsat i et dansk hjem hvor man som værtinde typisk ville lave maden klar, og spise sammen med gæsterne.

Selv om hans hjem virkede meget spartansk var det dog væsentlig bedre end hos sponsorbarnet hvor hjemmet ikke indeholdt andet end en seng og 2 plastikstole som måske var lånt fordi vi skulle komme. Der var vandpumpe og primus i samme rum. Hos Bonty havde de badeværelse, soverum, en lille stue og et køkken.

Kokosnødder


En familie som dyrker kokosnødder og sælger dem i denne bod. De bliver serveret sådan at man kan drikke saften med sugerør.


 Elefantfører.
Hvor der er turister opstår er der altid muligt at tjene penge


En lille forretning hvor hun sælger krydderier hvilket er en væsenlig del af indisk mad




Det er jo ikke farlig at blive transporteret i Delhi - men selvfølgelig sker der uheld en gang i mellem, men set i forhold til trafikken er det få. Bussen her har måske rørt ved nogle el-ledninger som hænger ned.

Ledningskaos i Main Bazar - der er dog blevet ryddet noget op i det i 2010 da der var Comment World.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar