søndag den 8. januar 2012

Husbåd

Vi bestemte os for at tage videre, så vi fandt en tuktuk og fik ham til at køre os til stationen. Han havde en meget bred en af slagsen, så der var fint plads til både os og alt vores bagage.

Vi tog toget til ????
Vi købte selvfølgelig billet inden. Indisk køkultur er meget speciel. Så for en dansker der er vant til fine lige køer i Fakta, virker det noget voldsomt og ikke mindst uretfærdigt. For inderne sparker sig bare fremad ind til de står forrest. Så vil man, at det nogensinde bliver ens tur, så skal man gøre det samme. Men vi fik billet - godt nok uden plads - og de var billige! Så vi satte os på et par ledige pladser og sad fint indtil der kom en kontrollør. For han ville have penge og vi ville ikke betale. Sådan en fusker. Så det blev diskuteret noget og vi endte da også med at betale, da de omkring siddende indere fortalte, at det skulle de også. Gitte var stadig sur og forlangte at få byttepenge tilbage. En formue på hele 4 rs, som kontrolløren til de omkring siddendes morskab måtte hoste op med.

Senere fandt vi ud af, at det vi havde købt var en billet til general quota, altså bænkene forrest i toget og siden vi sad et andet sted, skulle vi købe en upgrate - og sådan kan man nå at lave rigtig mange pinlige fejl i dette store land før man får lært tingene.

10 minutter efter blev toget oversvømmet af "sorte sataner" som vi ret hurtigt døbte dem. Det var mænd i sort tøj, der var på pilgrimsrejse. Det var meningen de skulle vandre i bare tæer, men i praksis tog de toget. Der var en regl om, at de kunne stige gratis på et tog, tage de pladser de ville have og køre med nogle stationer. Men når de stod af, ventede de bare på det næste tog og lavede samme nummer der. Ikke ligefrem noget der gav den store respekt.

Hvorfor vi aldrig fik taget et billed af dem, ved jeg faktisk ikke. Måske fordi de var i tusindvis, men de ses her


Men vi kom frem og fik en tuktuk til at køre os ned til husbådene. For at alt vores bagage kunne være der, måtte Sidsel sidde foran sammen med chaufføren. Det fik fint. Chaufføren kunne jo holde ved i styret, men den mulighed havde Sidsel ikke, så hun klamrede sig til sidespejlet for ikke at falde ud og mente måske nok, at det gik lige stærkt nok og ikke mindst at vi burde være stoppet for rødt!

Vi fandt også en husbåd og mens vi ventede på at den blev klar, tog vi billeder af et par rengøringskoner


De forventede at få lidt penge for at stille op til foto - og det fik de så

Ingen kommentarer:

Send en kommentar