lørdag den 21. januar 2012

Cashewnødder

På vores første tur med Jerry viste han os en cashewnød fabrik. Det var sjovt at se. Vi kom egentlig midt i frokostpausen, men siden de viste, at vi kom, måtte damerne pænt blive på deres pind, så vi kunne se dem i action.

Ovne hvor nødderne ristes.



Cashewnødde knækkere på deres plads

Inden cashewnødden kan knækkes skal den først ristes. Derefter køler nødderne ned så kvinderne ikke brænder sig på dem.
Vi blev fortalt, at det var vigtigt at arbejderne huskede, at putte olie på deres fingere inde de tog ved cashewnødden, da det yderste lag er giftigt og uden olie vil giver nogle vabler.
De blev betalt for hver nød de knækkede og hvis nødden inden i knækkede, fik de ikke penge for den. Så det er med at gøre det ordenligt

Når nødden så er knækket skal skaller og nødder sorteres inden de igen bages og sendes videre i systemet.

Cashewnødden pudses ren - igen, hvis hun knækker den, får hun ikke penge for dem.

Den sidste finpudsning
På hver eneste nød kan man se kniven har skåret og pudset og jeg ser det hver gang jeg spiser en cashewnød nu.

Når man er ude at se en fabrik er selve rundvisningen gratis, men det forventes, at man køber noget af produktet. Vi købte nogle poser cashewnødder til ca 60 kr pr kg. Meget billigere end herhjemme - meget, meget bedre end herhjemme! Især de med salt forsvandt lynhurtigt for os. Sidsel gav nogen væk hjemme, så hun ikke var den eneste, der ikke længere gad spise de cashewnødder vi kan købe hjemme.

På vores anden tur med Jerry viste han os så en cashewnødde plantage. Det var ikke lige sæson for dem, men der var enkelte på træerne alligevel. Sidsel blev noget overrasket over, at der faktisk er en frugt som cashewnødden så hænger under

Selve cashewnødden sidder under den gule frugt.
Nødden er ikke moden før frugten er og det kan ses ved, at de falder af træet. Frugten bliver hovedsageligt brugt til at lave feni, som er en brændevin, af. Vi så hvordan det blev gjort, men siden det var uden for sæson, var der ikke gang i produktionen, så vi behøvede heldigvis ikke at smage ;-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar