torsdag den 19. januar 2012

Det hellige træ og frokost hos fiskeren

Frokost i en hellig / herlig skygge

Et af Jerrys påfund var at vi skulle spise frokost hos en lokal fisker. Så der sad vi under det hellige træ. Og vi skulle spise som indere, altså uden bestik og med fingerne.

Først fik vi dog en historie om det hellige træ som vi sad under. Inderne har ind i mellem nogle sjove tankemønstre - set fra vores synspunkt. Men det træ der er i baggrunden har det med at brede sig og det er der mange indere, der egnelig er lidt træt af. Så de fælder dem - de giver jo ikke nogen afgrøde som fx kokos, ananas. Alle forsøg på at fortælle dem, at det skal de lade være med, for træerne holder grundvandet oppe osv. er fuldkomment spildt på indere. Så i stedet fortæller man dem, at det er et helligt træ og at deres guder holder hvil under den slags træer. Nu vil inderne jo helst ikke komme på dårlig fod med guderne, så de lader træerne stå og dermed får det lov at gøre nytte. Både med grundvandet og som gudernes hvilested. Det grinte vi noget af, inden vi fik serveret vores mad.

Tallerken af palmeblade med en rigtig lækker frokost.

Maden bestod af noget fisk, muslinger, kikærter, ris og grønsager og smagte rigtig godt. Til var der noget chips ligende brød, som noget af formåede at flyve væk i vinden. Det var lidt underligt at spise med fingerne, men vi fik ros for at være gode til det og gå til opgaven med frisk mod. Så tiden før vi lærte at styre en gaffel har ikke været helt spild!
Frokosten påstod de var nærmest helt uden krydderier - den smagte herlig.

Efter frokosten var der tid til en lille tur op stranden, hvor Leo fik et bad og vi andre en middagslur. Gitte fandt nogle indtørret kokosnødder, som hun til alles morskab slæbte med hjem. De er nu pynt på spisebordet.

Derefter fik vi en grundvisning på fiskerens "gård" hvor vi morede os meget med at se grisene blive fodret og gætte hvilken slags planter de havde på gårdspladsen - det er ikke så tit vi ser granatæbler vokse vildt!

På vej hjem ad så vi rismarker. Gitte har en svaghed for rismarker og vil rigtig gerne ud og se nærmere på dem. Indtil videre er hun dog blevet holdt i kort snor.

Rismark

I Indien dyrkes meget ris - i vintermånederne er det discount risene som dyrkes. Vi kom på et tidspunkt forbi et sted hvor de lå til tørre på vejen. Bilerne skal nemlig nok køre uden om.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar